Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget mælk? Baby 6 mdr


26. september 2021

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg synes umiddelbart ikke, at I skal sætte antallet af flasker ned, når jeres datter kun er 6 måneder gammel. Mælk udgør stadig en stor del af hendes behov og det er vigtigt, at hun drikker mælk nok - også for at få væske nok.

Modermælkserstatningen sikrer hende også både kalk, jern, vitaminer osv. Hvilket er rigtig godt. Samtidig tænker jeg, at hvis I sætter antallet af flasker ned, så risikerer I, at hun får problemer med forstoppelse fordi hun ikke drikker nok, og det vil også påvirke hendes indtag af både skemad og flaske - så jeg vil anbefale, at hun fortsat får de 4 flasker i døgnet.

Men, når det så er sagt, så kan I dog godt prøve at skrue lidt ned for mængden i hver flaske, så hun får lidt mindre. Eller sagt på en anden måde - det kan være en god idé at introducere lidt flere måltider skemad nu og forsøge at lave en rytme, hvor hun tilbydes skemad først og flasken efterfølgende - og så lade hende selv regulere hvor meget hun så drikker af sin flaske. I skal her naturligt forsøge at finde en balance, så hun f.eks. spiser ½-¾ dl. skemad, drikker vand af kop og også stadig drikker sin flaske - og ikke give hende f.eks. 1-1.5 dl. skemad og hun så afviser flasken helt.

Samtidig kan det også godt være, at hun fremadrettet vil begynde at vise behov for at få en drømmeflaske sen aften, før I går i seng. Og hvis hun vil have en sådan, vil det faktisk være rigtig godt. Netop drømmeflasken vil være med til at sikre hende det ekstra mælk/væske og samtidig give plads til mere rigtig mad i maven om dagen. I kan derfor også forsøge med en flaske sen aften og se om hun vil acceptere den, hvis hun tilbydes den i søvne eller hvis hun selv har en opvågning i løbet af aftenen, så prøve at tilbyde hende flaske på dette tidspunkt i stedet for at tilbyde hende f.eks. en sut...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Vågner og dagen begynder ca. 6.30

Morgen 7-7.30: Tilbydes ½-¾ dl. havregrød, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Flaske og puttes til dagens første lur kl ca. 08

Formiddag/frokost: Øllebrød eller Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop. Må her også gerne spise ½-¾ dl. hvis hun kan og vil.

Flaske og puttes til middagslur ca. 11.30

Eftermiddag 14.30: tilbydes frisk blød frugt i hånden, frugtmos/bærmos og vand af kop.

Flaske og puttes til dagens 3. lur ca. 16.30

Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. 19.30

Sen aften 23: Drømmeflaske kan forsøges... I takt med at hun begynder at spise mere rigtig mad i ...


Annonce

... løbet af dagen og drikker mindre af flaskerne i dagtimerne, vil hun måske godt kunne begynde at melde sig og søge sit behov for mælk/væske dækket her, og det må hun som sagt meget gerne, da det kan fungere godt for jer alle tre også fremadrettet. Ofte vil to flasker i 10-12 måneders alderen fungere rigtig godt, og det vil ofte være netop aften og drømmeflaske, som gives her.

Det er vigtigt, at hun tilbydes vand til alle måltider, så hendes væskebehov også stille og roligt stilles på denne måde. Vand er den bedste tørstslukker og hun vil naturligt gradvist blive bedre til at drikke vand.

Det er også super fint, at I forsøger at skrue mængden af flaskerne lidt ned, så hun ikke længere får 240 ml i hver flaske, men i stedet tilbydes f.eks. 180 ml. I skal dog være opmærksomme på, at hvis hun får under 800 ml mme i døgnet, så skal hun tilbydes d-vitamin.

En del af hendes behov for MME kan også dækkes via den mængde MME I bruger i grød og mos. I kan evt. vælge at lave grød og mos udelukkende på erstatning for at øge hendes indtag den vej igennem. Men - når det er sagt, så kan det også blive irriterende for hende hvis alt hvad hun får smager af erstatning, og det kan være en god idé netop at udnytte, at hun nu har en alder, hvor hun gradvist kan få mere og mere familiemad, og I kan spise det samme. I fortæller, at hun nyder mad, som hun kan sidde med selv, og at hun er rigtig glad for at gumle, gnaske osv. i mad - og det skal I endelig udnytte. Derfor er det super godt, hvis I tilbyder hende mad i hånden til alle måltider og så følger efter med lidt på en ske. Og som sagt - forsøger at skabe en rytme, hvor hun får skemad og mad i hånden først - tilbydes vand af kop - og først derefter tilbydes flaske. På den måde skaber I bedst plads i maven til begge dele.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg tænker altså, at I skal forsøge at tilbyde hende skemad og vand af kop og så lade hende selv regulere, hvor meget mælk hun efterfølgende har brug for. Dog ikke tilbyde hende så meget skemad, at hun afviser flasken, men drikker hun f.eks. 150 ml kl 08, før hun puttes til sin første lur, så er det en helt okay mængde, når hun også har spist og drukket vand :) Det er også helt naturligt, at hun f.eks. drikker mere mælk om aftenen end hun gør i løbet af dagen og på den måde kan mængden i hendes flasker godt variere over døgnet, hvilket der også skal være plads til :)

Og så skal I naturligvis hele tiden holde øje med hendes vandladninger og afføring. I skal sikre jer, at hun tisser godt, og at hendes urin er klar. Hvis hendes urin bliver gul eller vandladningerne sparsomme, så får hun ikke nok væske. Hendes mave skal også fungere fint, og hun skal helst ikke have problemer med forstoppelse...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

- Og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce